Gulvvarme
Lejligheden har gulvvarme, som styres af trådløse termostater/følere opsat i alle boligens rum, og som rapporterer det aktuelle behov for opvarmning tilbage til styringen i teknikskabet. I teknikskabet i entreen ses gulvvarmestyringen.
Gode tip
Termostaterne sikrer opvarmning i alle rum og kan justeres (øges/sænkes) iht. ønsket temperatur. Ønskes fornemmelse af varme i gulvet på badeværelset, skal der i perioder uden behov for opvarmning, skrues ekstra op for føleren i rummet. Står samtlige følere i lejligheden på 20º C på en sommerdag, vil gulvet i badeværelset føles køligt, selvom selve rummet føles lunt og behageligt – som i øvrige lokaler. Føleren i badeværelset må derfor skrues 3-4 grader højere op, for at opnå den ønskede fornemmelse af varme i gulvet.